|
Vi har set det før. To stærke brands går sammen og skaber et fælles produkt, der hyper begge brands gennem alt mediehysteriet omkring det fælles projekt. Seneste skud på stammen er modefirmaet Gucci, der sammen med det hæderkronede italienske værft Riva der nu søsætter motorbåden Aquariva by Gucci.
Af Christian Friis Johansen
Det er designfirmaet Officina Italiana Design, der også stod bag den oprindelige Aquariva tilbage i 2000, som i tæt samarbejde med Guccis kreative chef, Frida Giannini, har kreeret Aquariva by Gucci. Tiltaget er et af mange, som skal være med til at fejre Guccis 90-års-jubilæum i 2011. Det unikke samarbejde mellem to af verdens mest beundrede og succesfulde designhuse markerer også en æra, hvor ’la dolce vita’ med dets glæde, glamour og elegance har defineret en helt speciel attitude og livsstil, som begge firmaer er under kraftig indflydelse af.
Aquariva by Gucci produceres udelukkende efter ordre og blev vist for første gang på Cannes Boat Show i september 2010, hvor den blev modtaget som en stjerne af de besøgende. For at fastslå linket mellem Gucci og Riva blev der arrangeret en helt speciel præsentation af både den 22. september – åbningsdagen for Milan Fashion Week. Aquariva by Gucci leveres selvfølgelig i Guccis signaturfarve – den specielle hvide farve, som består af hele 20 lag lak – og ved vandlinjen er der lige en grøn-rød-grøn Gucci-stribe. Rivas særkende, de formidabelt lækkert forarbejdede mahogni-træpaneler, er selvfølgelig også at finde på båden. Sæder og hynder bærer Guccis print Guccissima, og hele kombinationen er bare så afsindig lækker. Det ER bare båden for luxury aficionados.
www.gucci.com, www.riva-yachts.com, www.italianadesign.it
Aquariva by Gucci
Længde: 33 fod Motorer: 2 stk. Yanmar 6-cylindrede dieselmaskiner på hver 380 hestekræfter Topfart: 41 knob Pris: Don’t ask!
Se Aquariva by Gucci blive til her:
 Log ind for at kunne rate
|