•  
Bentley Continental GTC

Siden modellens debut i 2006 har Bentley Continental GTC været en enestående
salgssucces og med den nye Bentley Continental GTC venter endnu en cabriolet i
luksusklassen med kompromisløs fokus på kvalitet.

Ved hjælp af avancerede fremstillingsteknikker er forskærmene lavet uden brug
af søm eller svejsninger og som noget nyt for Bentley Continental GTC leveres
modellen nu med 20 fælge som standard med tre typer 21" hjul, hvilket
understreger modellens mere sportslige egenskaber.

Den fire-personers cabriolet har en ny og mere rummelig håndlavet kabine med blødt
naturlæder, et omfattende udvalg af ædle træsorter og cool-touch metaller. Endvidere
nu mere praktisk med ekstra benplads, nye opbevaringsløsninger og et utal af
innovative funktioner som eksempelvis et omfattende touch-screen infotainment
system. Desuden er den nye Bentley Continental GTC udstyret med nakkevarmere
for øget komfort, når taget er nede.

Ydelsen i den nye Bentley Continental GTC twin-turbo 6-liters W12 motor er øget
til 575 hk, mod 560 hk i den tidligere model og det maksimale
drejningsmoment er forøget med yderligere 50 Nm til imponerende 700 Nm. Med
Bentleys innovative FlexFuel teknologi er motoren både i stand til at køre på
bioethanol, almindeligt brændstof eller en kombination af de to.

Den nye Bentley Continental GTC vises for offentligheden på den internationale
biludstilling i Frankfurt i september og kan allerede nu bestilles hos
eneforhandleren i Danmark, Bentley Copenhagen.
www.bentley-copenhagen.dk

Luk

 

rating

 
16
Get Adobe Flash player


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: