|
Den berømte svenske arkitekt Gert Wingårdh har skabt en kystnær villa så enkel, at den går i ét med det vilde, barske landskab på den svenske vestkyst syd for Göteborg.
I ét med naturen – uden for mange detaljerDen berømte arkitekt Gert Wingårdh er en mand, som elsker naturen. Da han blev bedt om at bygge en ny villa på den smukke, klippefyldte, vindomsuste kyst syd for Göteborg, var det primært vigtigt for ham at lave den så enkel, at man knap ville lægge mærke til, den var der. Kæmpe grund til kæmpe husDen let skrånende grund ved havet er af betydelig størrelse (husets boligareal er på ca. 3.000 kvadratmeter), men en mindre vej krydser den nederste del af grunden for at give adgang til omkring 30 huse i denne eksklusive enklave. ”Så for at kunne maksimere pladsen ønskede vi at placere huset på den bagerste del af grunden, hvilket ville give plads til en terrasse med en swimmingpool for enden og så en hævet parterre-have, så man slap for at se vejen.” Strenge lokalplaner tillader ikke, at mure er højere end 3,5 meter. Men ved at gøre villaen lavere bagved så kunne dobbelt-højden foran blive syv meter, da 3,5-meters-reglen gælder for middelhøjden målt fra de fire hjørner. Stål, beton og glasKlienten ville have ét stort, åbent rum, så Wingårdh designede hovedsageligt villaen som et rektangel placeret på tværs af grunden. Han valgte at bygge den af færdigstøbt beton, i henhold til klientens ønske, med glasvægge på hele den kystvendte facade. ”Det er en meget nøjagtig form med kun få materialer – bare beton, træ og glas. Der er stål i selve konstruktionen, men det er bare ikke noget, man er klar over,” siger han. Simplicitet og miljøvenlighed er nøgleordeneStueetagen er belagt med brede, let blegede fyrretræsplanker. Det hvide skær bringer en vis elegance til looket – mørkere planker ville have været for tungt til en så lys-fyldt konstruktion. Svenskerne bryder sig ikke om væghængte radiatorer, men foretrækker gulvvarme, og ejerne har dristigt undgået persienner og gardiner, som folk, der bor i glashuse, ofte ender med at gemme sig bag. Simpel belysning og miljøet i højsædetBelysningen er ”ikke specielt bemærkelsesværdig”, siger Wingårdh, ”bare et par halogen-downlights, og så hængte vi moderne lamper fra Arteluce over spisebordet. Du ved, jeg foretrækker at bruge lamper til generel belysning rundtomkring i huset. Jeg er ikke stor tilhænger af LED og fiberoptik.”
|