|
På trods af, at køkkenbranchen skruer ned for blusset i disse år, åbner danske Boform et nydesignet showroom for eksklusive køkkener midt i København. Der vil nemlig altid være plads til kvalitet, mener Boform.
Køkkenet er drømmenes legeplads. Derfor udvider Boform med et 200 m2 showroom midt i København, hvor der er plads til at udleve selv den mest luksuriøse køkkendrøm. I de nyrenoverede lokaler kan kunder blive guidet rundt i et univers af eksklusive, specialdesignede køkkener, badeværelser og garderober. Og som noget helt unikt står fire faguddannede arkitekter parat til at hjælpe kunderne med alt fra farvevalg til lysindfald.
Boforms nye showroom ligger på Christian IX`s gade i hjertet af København. Den 2. oktober slår Boform dørene op til en grand opening af de nye lokaler, der blandt andet har et helt unikt loft med lysdesign af den stilsikre tyske designer Ingo Mauer.
Det er Boforms egen designchef, Ove Skou, der står bag designet af det nye Showroom. "Når vi arbejder med et rum, og derigennem en indretning, er det ofte med en skulpturel indfaldsvinkel. Præcis som en kunstner arbejder vi aldrig med begrænsninger, kun med muligheder. Det har krævet megen stædighed, lidt hysteri og stor kompetence i produktionen,” fortæller Ove Skou. Dansk håndværk og design
Boforms kvalitetskøkkener bliver produceret på eget snedkeri ved Skudehavnen i Aalborg. Her bygger faglærte medarbejdere hvert enkelt køkken, der individuelt er tilpasset kundens ønsker – med øje for materialernes styrker og den forarbejdning, de kræver. Resultatet er enestående køkkener med en meget høj kvalitet, der adskiller sig fra den masseproducerede del af møbelindustrien.
Bag succesen står Ove Skou, der i dag er Boforms chefdesigner. For 30 år siden designede han det første Boformkøkken – og ligesom dengang er Boform stadig detaljernes produkt. Boform betragter køkkenet som et smukt møbel. Som en integreret del af boligen, der skal fungere i helhed med omgivelserne. Bag facaden ligger så alle de brugsmæssige og tekniske funktioner – for Boform en selvfølgelighed, men naturligvis også en væsentlig kompetence.
Boform CPH a/s, Christian IXs Gade 4 1111 København K www.boform-cph.dk
 Log ind for at kunne rate
|