|
På årets møbel og designmesse I Saloni i Milano viste Bottega Veneta deres helt nye serie af produkter frem for første gang. Der er tale om et spændende miks af nye produkter, og videreudvikling af eksisterende, på baggrund af ønsker fra kunderne.
Samarbejde med solide partnereBottega Veneta viste et bredt udvalg af møbler og ting til hjemmet, og har valgt en række samarbejdspartnere som alle er kendt for deres gode kvalitet. Mest interessant var META produkterne, som er produceret i samarbejde med det italienske møbelfirma Poltrona Frau, der er kendt for deres fantastiske læderarbejde, som ikke bare beklæder deres egne møbler, men også sæderne i Ferraris biler, og hynderne ombord på Azimuts yachter. Der blev på udstillingen blandt andet vist en to-personers sofa, en puf og nogle lækre spisebordsstole, alle fra META kollektionen. ”Vi er meget tilfredse med udviklingen i vores Home Collection. Den er vokset betydeligt, og det gør at vi nu kan tilbyde vores kunder et bredere udvalg og mange af nyhederne er faktisk baseret på ønsker fra kunderne, ” fortæller Tomas Maier.
|