•  
De frie elementer

Det fritstående badekar er ikke noget nyt, men det ses alligevel ikke så ofte. Årsagen er nok den simple, at et fritstående kar kræver plads, ikke bare af hensyn til installationerne, men i særdeleshed af hensyn til æstetikken. Det fritstående kar giver en unik badefornemmelse, da man er omgivet af ’rum’ til alle sider, og ikke mast inde i et hjørne eller på af en væg. Effekten kan forstærkes ved masser af naturligt lys, og helt ideelt, med ovenlys lige over badekarret.

Designeren Patricia Urquiola har designet et badeværelse for Axor, hvor man genkender hendes passion for poesi og sensualitet, og hvor hun også har anvendt fritstående badekar. I modsætning til mange bademiljøer der er præget af funktionalisme og minimalisme, er Patricia Urquiola gået over i den helt anden grøft. Tilbage i 2005 havde hun en vision sammen med Axor, som hed WaterDream. ”Det var en ægte drøm, jeg skabte sammen med Axor,” erindrer designeren. Drømmen er nu blevet en realitet, da inspirationen optræder i Axors nye badeværelseskollektion.

I Urquiola serien vokser hjemmets forskellige rum sammen. Det med at soveværelset ikke er adskilt fra badeværelset har vi set før, og som med andre skelsættende trends, tager det nok lidt tid, før vi ser denne løsning ude i hjemmene. Idéen er, at man lægger de to rum sammen til ét område, hvor behovet for søvn, kropspleje, afslapning og regenerering plejes. Axor Urquiola kollektionen er omfattende, og består af armaturer, badekar, håndvaske og radiatorer. Derfor er der lagt op til, at den enkelte selv sammensætter sit badeværelse personligt, og derved får et rum der vidner om den enkeltes erindringer. Når man så har komponeret sit personlige velværelse med strandskaller, en antik stol fra mormors hus og nips over det hele, kan man så tage diskussionen med sin rengøringsassistent… Men hyggeligt ser det ud.

Læserservice:


Villeroy & Boch Danmark, Showroom
Vallensbækvej 26-28
2605 Brøndby
Tlf.: 3636 3565
www.villeroy-boch.com

 

Hansgrohe

Tlf.: 8628 7400

This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

www.hansgrohe.dk

 

Luk

 

rating

 
Relaterede artikler:
25-01-2012 | Dornbracht først med vertikal bruseoplevelse til badet
Læs mere
07-06-2010 | Fælles forskning skal skabe nye projektkoncepter
Læs mere
23-02-2010 | Endelig en udespa, som er veldesignet
Læs mere
23-02-2010 | Tre nye fra Boffi til badet
Læs mere
22
Get Adobe Flash player


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: