|
De Dietrich har lavet induktionskogeplader til privat brug siden 1992. Seneste skud på stammen er produktet Piano, som åbner for helt nye muligheder i køkkenet. Denne kogeplade giver mulighed for at benytte op til fem gryder eller pander samtidig, og uanset størrelse eller form på kogegrejet kan det fulde areal af kogepladen benyttes. Kogepladens mange sensorer kan mærke, hvor kogegrejet står, og varmer således kun der, hvor det er nødvendigt. Dette styres ved tre forskellige indstillinger, hvorigennem brugeren fortæller kogepladen, hvordan man vil have det. Det er nytænkende og et must for dem, der elsker at have mange gryder i kog samtidig.
|