|
Mange boligejere har gennem de sidste 10-15 år stået og set uforstående på det der bræddehelvede, som bygherren dengang i 70'erne, syntes var verdens smarteste anordning. Mangt en sauna fungerer derfor nu som pulterum, togbanerum eller det der er værre. Men saunaen er blevet moderne igen, og er atter på vej ind i boligerne. Duravit har selvfølgelig spotet denne trend, og har sendt en af de mere fancy modeller på markedet. Modellen hedder Inipi, og er en nyfortolkning af saunaen, som er blevet opgraderet med alle tænkelige moderne facetter som aroma- og lysterapi og selvfølgelig i-pod tilslutning. Man kan via den smarte fjernbetjening, der ligner og føles som en sort sten, starte forskellige temaer, og blot lægge sig tilbage og slappe af til temaer som; Asia, Desert, Indian, Jungle eller Mediterranea, der hver især har en forprogrammeret kombination af temperatur, luftfugtighed, lyd og lys. Det er super smart, men det smarteste er, at saunaen kommer som en plug-and-play løsning, der blot kræver strøm for at virke. Det betyder også, at man for eksempel kan placere den i soveværelset uden at tænke nævneværdigt over installationen. Der er mange forskellige modeller, med og uden brusekabine, og priserne starter ved 123.750 kroner. Læs mere, og find forhandler på:
|