•  
Populært B&O fjernsyn opgraderes

Med lanceringen af den nye 3D-version af BeoVision 7-40 med integreret Blu-ray-afspiller byder Bang & Olufsen på ægte 3D-oplevelser i begge størrelser i BeoVision 7 fjernsynsfamilien.


Det nye BeoVision 7-40 er udstyret med avancerede funktioner, som sikrer skarpe, glidende billeder, og et sofistikeret digitalt surround sound-modul. Det er samtidig et af ganske få fjernsyn i verden, som har integreret Blu-ray-afspiller med 3D-funktion.

– Muligheden for at vælge en fjernsynsløsning med indbygget Blu-ray-afspiller med 3D-funktion er ret unik, og Bang & Olufsen er en af de eneste producenter, som tilbyder sådan en løsning, fortæller Ole Moltsen, Senior Product Manager hos Bang & Olufsen.

Skærmen i BeoVision 7-40 er baseret på et nyt LCD-panel med dobbeltsidet LED-backlight-teknologi med 1,5 D lokal dæmpning, som giver betydeligt bedre kontrast.

3D – en helt ny fjernsynsoplevelse

3D-teknologien i BeoVision 7-40 sørger for, at man føler sig helt opslugt og har det som om, man er en del af en 3D-film. I modsætning til den almindelige todimensionale fjernsynsoplevelse giver 3D-fjernsyn en langt mere medrivende oplevelse af at blive flyttet fra sofaen til selve stedet for filmens handling.

– 3D bliver mere og mere efterspurgt i takt med, at både Hollywood og spilindustrien er begyndt at producere mere 3D-materiale. Samtidig er stadigt flere tv-kanaler – især sportskanaler – begyndt at sende for eksempel de mest afgørende Premier League-kampe i 3D. Kvaliteten af 2D-oplevelsen er dog lige så vigtig, for det er stadig, hvad vores kunder vil bruge mest, forklarer Ole Moltsen.

Uanset om hjemmebiografen skal byde på 2D eller 3D, er BeoVision 7-40 skabt til at levere den ultimative fjernsynsoplevelse med knivskarpe billeder. 3D-teknologien i BeoVision 7-40 er baseret på ”active shutter”-teknologien.

Vejledende udsalgspris er 95.080 kroner incl. DVB-HD, Beo6, Blu-ray og BeoLab 7-2/4.

 

www.bang-olufsen.dk

 

Luk

 

rating

 
Relaterede artikler:
20-04-2012 | Beovision 12
Læs mere
06-09-2011 | BeoSound 5 får en lillebror
Læs mere
20-06-2011 | Mågen mister sine vinger
Læs mere
13-06-2011 | Schweizisk hotel investerer i B&O's dyreste TV
Læs mere
264
Get Adobe Flash player


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: