•  
LoftCube – det ultimative anneks

Af Kristian Haagen

Kender du det der med at skulle lægge hus til venner og/eller familie i ferier som fx juledagene? Det er fint nok at spise en god middag med dem, drikke dejlig vin og fortælle røverhistorier rundt om juletræet. Men efterhånden som aften bliver til nat, så vil man gerne kunne trække sig tilbage til sin tosomhed og nyde sin egen rytme og ritualer. Disse kan dog i den grad blive udfordret af gæsternes ditto.

Dette dilemma har med garanti strejfet den tyske arkitekt og designer Werner Aisslinger, da han besluttede sig for at skabe LoftCube af galvaniseret stål og træ. Hans idé er jo egentlig såre simpel, nemlig at skabe en lille selvstændig enhed, hvor gæster, familie eller måske larmende teenagere kan trække sig tilbage og dermed stadig være elsket og savnet, når de dukker op til den følgende dags begivenheder.

Det er dog de mange tomme og flade tage i Berlin, der var hovedinspirationen til LoftCube – deraf navnet. Aisslinger og hans kolleger ville udnytte de store tomme arealer øverst på de mange tage uden dog at skulle involvere selve bygningskonstruktionen. LoftCube er derfor en selvstændig bygning på toppen af en anden bygning – så at sige.

LoftCube tilbydes i to størrelser, enten på 39 kvadratmeter eller 55 kvadratmeter, og leveres som en færdig enhed. Der skal beregnes en lille uge til de sidste installationer såsom strøm og vandforsyning. Alt efter vægt kan LoftCube leveres med fragthelikopter eller løftes op på taget med kran.

www.loftcube.net

Luk

 

rating

 
19
Get Adobe Flash player


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: