|
Danmarkspremiere på The Beetle. Volkswagen fejrer nytåret med genfortolkningen af den klassiske Boble. Et ikon vender tilbage, iklædt retrodetaljer og rå dynamik.
21st century BeetleThe Beetle er nyfortolkningen af Volkswagens klassiker og bygger med det nye design bro mellem fortid og fremtid: designet har klare referencer til ur-Boblen - sågar til Porches legendariske design, samtidig med at The Beetle er en topmoderne bil, med Volkswagens klassiske dyder: velkørende, rummelig og troværdig. Og så er The Beetle, den mest økonomiske til dato og kører op til 22,2 km/l (1,6 TDI).
I Danmark kommer The Beetle i tre udstyrslinier: Beetle, Design og Sport. Fælles er de tre runde instrumenter (speedometer, omdrejningstæller og tankindholdsindikator). I speedometeret er der integreret et multifunktionsdisplay. Interiøret i The Beetle har Volkswagens vanlige logiske opbygning og funktionalitet, men i The Beetle har man krydret det med charmerende retrodetaljer. Det er ikke overgjort og nuttet, men derimod intelligent og gennemtænkt. Tag fx løkken ved b-stolpen, der hjælper bagsædepassagerer ved ind- og udstigning. En tro kopi af originalens. Rattet er ikke stangvare men specialdesignet til The Beetle, det har en god robust tyngde, er naturligvis et læderrat og så er det en smule tyndere end i fx Golf eller Passat. Det er endnu en reference til originalen, der havde et meget smalt rat. Og så er der handskerummet, der fuldender det optiske indtryk af instrumentbordet - The Beetle kan vælges med et lille handskerum, som i originalen, der åbnes opad, det ser godt ud, men det sjoveste er, at man har designet lyden, så det giver nøjagtigt samme kække smæld som i originalen. Fra udstyrslinjen Design er luftdyser og instrumenter omkranset af krom, ligeledes er audio- og navigationssystemet. Desuden kan man også tilvælge instrumenter, der viser olietemperatur, stopur og ladetryk, placeret i instrumentbordet over radio/navi-anlægget. Hvor forgængeren næsten havde katedral-lignende dimensioner indvendigt har cockpittet i Beetle fået langt mere coupé over sig og Volkswagen har - næsten traditionen tro - forbedret materialekvaliteten i kabinen betydeligt. The Beetle er skabt til dem, der vil udtrykke sig individuelt, køre langt på literen og have god plads. Med god stil. Motorer og priserThe Beetle kan fra start vælges med fire forskellige motorer med hhv. 105 hk, 160 hk og 200 hk. Samtlige versioner vil være firecylindrede og med turbo. Takket være de seneste års udvikling af motorerne, kan The Beetle præstere et brændstofforbrug, der ligger signifikant under forgængerens (op til 34% reduceret). De tre benzinmotorer til The Beetle yder hhv. 77 kW / 105 hk, 118 kW / 160 hk og 147 kW / 200 hk. Dieselmotoren yder 77 kW / 105 hk. Den 200 hk benzinmotor er identisk med den "gamle" GTI-motor og har det fremragende DSG-gear og sportsundervogn som standard. I lighed med Golf GTI har Volkswagen udstyret top-motoriseringerne (200 og 160 hk) med det elektroniske differentialespærre XDS. XDS reagerer på lastreduktion af det inderste forhjul ved hurtig kørsel gennem sving. Dette forbedrer vejgrebet, og understyringstendenser reduceres. Ved hjælp af et individuelt og målrettet bremsetryk bliver Beetles køreegenskaber i sving hurtigere og mere præcise.
Se mere på www.volkswagen.dk/beetle
|