|
Mange mænd betragter grillen som deres absolutte domæne. Det er kun manden, der klarer at håndtere de store bøffer over de rødglødende kul, og manden, som sætter sig ind i, hvordan den helt perfekte marinade skal blandes, og som forstår vigtigheden af masser af udstyr til grillen for at kunne opnå det kompromisløse resultat. Men hvad når det regner, og menuen står på ganske almindelig mad tilberedt helt fredeligt på komfuret og i ovnen? Hvad skal han så brillere med? Jo, han skal da lave den ultimative kaffe!
Skal man være aficionado i kaffebrygningens ædle kunst, bør man egentlig selv riste bønnerne, inden man selv maler dem, og så fremdeles. Problemet med dette er bare, at det tager for lang tid, og gæsterne når at falde i søvne eller simpelthen gå hjem, inden kaffen er klar. Men bare at trykke på en knap er også lidt kedeligt. Der skal lidt mere teknik til og gerne noget, der kræver et ganske særligt håndelag.
Nu kommer der en stribe helt fantastiske kaffemaskiner til Danmark – kaffemaskiner, som ikke bare kommer fra samme land som Ferrari, Lamborghini og alle de andre lækre ’herrebrands’, men som også bæres frem af et tjekket design, som dækker over en sublim mekanik. La Piccola hedder maskinerne, som fås fra en lille, bærbar sag, der klarer sig med en flaske kildevand og 12 volt, til den helt store, forkromede kraftkarl, som kan producere kaffe i stride strømme, og som primært egner sig til professionel cafébrug.
Fælles for maskinerne er, at de involverer kaffebryggeren, som selv må skumme mælken op osv. Alle maskinerne bruger ’kaffepuder’, så man slipper for svineriet med kaffegrums over det hele, men det er også den eneste hjælp, man får. Kaffepuderne kommer fra kaffeproducenten Lucaffé, som tilbyder en lang række lækre varianter. Det er blandt andet verdens mest prestigefyldte kaffe, Giamaica Blue. Kaffen dyrkes i 2.000 meters højde på Jamaica, og kaffens krop, aroma, duft og syreindhold er perfekt afbalanceret. Den fyldige og langvarige smag er en oplevelse i særklasse, og kan du huske denne lille historie, vil dine gæster med garanti sætte ekstra stor pris på den kaffe, du serverer. Lucaffé tilbyder også en særlig kaffe med energiboost, og jeg kan bevidne, at den virker, men den er ikke for folk med dårligt hjerte! Er man til te, fås dette også i samme slags puder fra Lucaffé, som i øvrigt også tilbyder hele bønner og malet kaffe i 250-grams-dåser. Fordelen ved disse små dåser er, at du når at bruge kaffen, inden aromaen forsvinder. Kaffepuderne koster fra omkring 3 kroner stykket op til godt 10 kroner stykket for Giamaica Blue. Men så er der også tale om et virkeligt premiumprodukt, som du vil score gode point på, når gæsterne skal forkæles.
Læs mere på www.lucaffeshop.dk, hvor både kaffemaskiner og kaffe kan købes.
 Log ind for at kunne rate
|