•  
Ruinart er champagnen for luxury aficionados

Der findes et utal af champagner, men kun en håndfuld brands har positioneret sig helt i top når det gælder coolness og prestige.

 

Men efter vores mening er flere af disse brands bedre egnet til pool parties hos amerikanske rappere end til at akkompagnere en god middag eller en hyggelig sammenkomst med vennerne.

 

Lige nu synes vi det mest interessante brand er Ruinart, og specielt Dom Ruinart har vundet vores kærlighed.

Huset Ruinart blev i 1729 grundlagt af Nicolas Ruinart. Han opfyldte de ambitioner hans onkel munken Domaine Thierry Ruinart havde, nemlig at skabe det førende hus inden for produktion og handel med Champagne. Muligheden for at handle med Champagne krævede dengang et kongeligt dekret af 25. maj 1728. Efter udstedelsen af dette dekret, blev det for første gang lovligt at handle med vin i flasker og ikke kun i fade, som Champagne af gode grunde ikke kan opbevares i. I dag ejes brandet af Louis Vouitton Moet Hennesy koncernen hvis mål med Ruinart, er at skabe det ultimative luksusbrand inden for Champagne.

 

Til sommeren synes vi en Dom Ruinart Rosé 1996 er noget af bedste man kan åbne. Champagnen er lavet på grand cru Chardonay og 16% rødvin lavet på Pinot Noir. Det er samtidig en champagne som kun findes i meget begrænsede mængder, hvilket vil sige så lidt som ½ procent af den samlede produktion hos Ruinart, som i øvrigt er hemmelig.

 

Prisen er 1.749 kroner for Dom Ruinart 1996 Rosé. I galleriet kan du se billeder og priser på de andre produkter fra Ruinart.

 

Læs mere om Ruinart champagne på www.ruinart.com og ring til Moët Hennessy Denmark for at få oplyst nærmeste forhandler på telefon 32 83 73 60.

 

Luk

 

rating

 
Relaterede artikler:
14-05-2012 | Dom Pérignon 2003 frigivet
Læs mere
05-01-2012 | Tidløs elegance i glassene
Læs mere
13-12-2011 | Champagne – en sikker vinder!
Læs mere
30-06-2011 | To "nye" i Dom Perignon familien
Læs mere
266


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: