Tekst: Christian Friis Johansen Foto: Melissa Volpi

Det er januar måned 1982. Richard Andersons far sidder og kigger under jobannoncer i Daily Telegraph og falder over en annonce, hvor der står: ”Wanted: Sixteen- og seventeen-year-old apprentice cutter for Savile Row firm”. Richard selv er meget skeptisk og tænker ”Hvad fanden er en cutter?”, men Richard er færdig med skolen og skal have noget at foretage sig, så faren ringer og laver en aftale med Brian Hall, som er ejeren af H. Huntsman & Sons, hvis historik på Savile Row går helt tilbage til 1919. Dagen før selve interviewet falder der mere sne i London, end der har gjort i årtier, og da det næsten har lammet togtrafikken, bliver Richard og hans far mere end to timer forsinket til interviewet, og det bliver der ikke set på med milde øjne. Men Richard bliver tilbudt jobbet og gennemgår fem år med ydmygelser og grov udnyttelse til en årsløn på 2.000 engelske pund, før han endelig kan pryde sig med skræddertitlen.

Blandt de gamle, tunge drenge

Da Richard Anderson dengang for 30 år siden gik igennem en elevtid af den hårdere slags i en branche, han intet vidste om, havde han nok ikke forestillet sig, at han skulle ende med at få en forretning på Savile Row side om side med store, respekterede navne som J. Dege & Sons, Henry Poole & Co. og Anderson & Sheppard. Men i dag er Richard Anderson på trods af sine kun ti år på The Row i samme liga som sine kolleger og har velhavende kunder fra hele verden. Og hvordan har han kunnet gøre det, som ingen andre har haft lyst/mod til at gøre de seneste 50 år?

High-end-produkter i øjenhøjde

Richard Anderson og hans to kompagnoner, Brian Lishak og Clive Gilkes, delte en drøm om at føre den engelske skræddertradition ind i den moderne verden og tilføre den et friskt pust. De har tilsammen mere end 100 års erfaring, men kunne også godt se, at den stive og temmelig arrogante måde, deres kolleger drev forretning på, trængte til en opdatering. Samtidig kunne de godt se, at kunderne til skrædderi af den fine engelske slags skal findes blandt verdens velhavere. Så derfor valgte de at gå efter toppen af poppen og har derfor også stoffer med diamantstøv på hylderne, så de kan tilfredsstille de mest dekadente behov inden for ekstravagant beklædning. Men samtidig med at de går efter de rige kunder, har de valgt en meget usnobbet omgang med kunderne. ”Vores kunder er også vores venner,” fortæller Brian Lishak med et meget imødekommende smil, og han er tydeligvis sælgeren i teamet. ”Vi sætter en ære i at kende vores kunder godt – både privat og forretningsmæssigt.” Og noget tyder på, at denne approach virker, for da jeg af vane kommer til at spørge til krisen (ved godt, jeg har lovet ikke at nævne den mere), kigger Brian Lishak på mig med et overbærende smil og siger: ”Krisen – den er der da ingen, der taler om mere. 2010 blev vores bedste år nogensinde, og 2011 ser allerede nu ud til at blive endnu bedre …” Og mens han sagde dette, åbnede han døren ud til gaden og bad mig se, hvor mange Rolls-Royces og Bentleyer, der holdt parkeret på Savile Row. Jeg fortrød spørgsmålet og var meget opmærksom på disse biler, de næste par dage jeg opholdt mig i London, og jeg må give Brian ret – krisen var ikke umiddelbart til at få øje på. Ikke i Mayfair i hvert fald.

Rejser hen hvor kunderne er

I gamle dage sendte skrædderne et kort til kunden, hver gang tøjet skulle ’fittes’, hvilket skal ske mindst tre gange, inden tøjet er færdigt. Så måtte kunden bare indfinde sig på den angivne dag eller vente, til der så blev tid hos skrædderen. Og sådan er der faktisk stadig nogle af skrædderne på Savile Row, der arbejder. Men den går ikke hos Richard Anderson. Her er kunden på moderne vis i fokus, og da omkring halvdelen af omsætningen efterhånden kommer fra rige amerikanere, drager teamet fra Richard Anderson til USA tre gange årligt for at ’fitte’ tøjet, der er i produktion, og selvfølgelig for at få flere kunder. Og når de er i USA, er de ofte ude at servicere deres store, solide kunder, som har mulighed for lige at få tilpasset garderoben, hvis de skulle have lagt sig ud eller ind. Apropos amerikanske kunder, så viser Brian mig to mørkeblå blazere af Vicuna-uld, som er klar til levering til en amerikansk kunde. Prissedlen siger 14.000 pund stykket!

Suits i 200.000-kroners-klassen

Når man går efter verdens rigeste kunder, må man jo også have varer, der passer klientellet. Richard Andersons Diamond Chip Line er behandlet med diamantstøv, og det giver en meget fin glinsende overflade, når diamantstøvet fanger lyset. Prisen på sådan et suit ligger på 20.000 PUND og opefter. Det er vildt, men det stopper ikke her. For enkelte kunder har fået vævet deres navn ind i striberne på deres pinstripe suits, hvilket må siges at være en meget personlig form for luksus, da det ikke kan læses med det blotte øje …

”Enkelte kunder har fået vævet deres navn ind i striberne på deres pinstripe suits …”

Vil man gerne have et sæt tøj med hjem fra Richard Anderson, men synes, man ikke lige har lyst til at bruge flere hundrede tusind kroner, kan man vælge deres ready-to-wear-kollektion, som starter ved et par tusind pund. Her hænger tøjet klar til levering på stativerne, og der laves kun små tilpasninger af tøjet. Næste skridt er made to measure, hvor man selv vælger stof, knapper og enkelte designelementer, hvorefter tøjet syes efter mål ud fra et standardmønster/model, man har valgt fra et katalog. Her starter priserne ved 2.200 PUND, som ikke er meget dyrere end de mere kommercielle mærker som Armani, Pal Zileri og Ermenegildo Zegna.  
Gå efter en personlig anbefaling

Har du fået lyst til at udvide garderoben med et bespoke suit, så skal du være opmærksom på, at der er betydelige prisforskelle – også på Savile Row. Og her er det som alle andre steder – hvis noget lyder billigt, er der nok en grund til det. Hos H. Huntsman & Son, Richard Anderson og andre bliver alle klædestykker fremstillet i eget hus, og det er selvfølgelig dyrere end hos en lille cutter, der sender det tilskårne stof ud af huset til forarbejdning. Ingen af delene garanterer det perfekte suit, så du må prøve dig frem og finde det sted, som du synes, indgyder tillid nok til, at du får lyst til at blive kunde. Under alle omstændigheder skal du løbe skrigende bort, hvis de lover dig levering i løbet af et par dage. Der ligger mindst 40 timers arbejde i et ordentligt suit.

Med et stort smil på læberne og en glæde over, at der stadig er plads til gammeldags håndværk i den moderne, stressede verden, forlader vi de flinke folk hos Richard Anderson og leder efter et godt klassisk engelsk spisested, hvor vi kan få en gang kidney pie og en stor øl. På turen går det op for mig, hvorfor Savile Row bare kaldes Golden Mile i daglig tale …

www.richardandersonltd.com