|

De helt store luksusmærker som Louis Vuitton og dunhill m.fl. har altid holdt dørene godt lukket til deres allerinderste produktionsfaciliteter, af frygt for at hemmeligheder skulle slippe ud. Men i takt med at fortællingerne om det gode håndværk, nu som aldrig før, er med til at retfærdiggøre den merpris som forbrugerne skal betale for luksusbrands, som de nævnte, er der en større åbenhed at spore.
dunhill har offentliggjort denne video, der viser hvordan en ”Tradition Double Document” taske, til ca. 15.000 kroner, bliver håndlavet. Og det er faktisk første gang i dunhills mere end 100 års historie, at vi får lov at følge processen i deres workshop i London. Det er fantastisk at se den omhu, dygtighed og lidenskab der ligger bag et stykke håndværk som dette. Og netop denne indsigt kan være med til at gøre livet lidt surere for de infame kopister verden over, som soler sig i det gode omdømme fra de brands de kopierer og underminerer.
God fornøjelse, og spred budskabet.
www.dunhill.com
 Log ind for at kunne rate
|