Om os

Luxury Aficionados er et univers for tilhængere af luksus i bred forstand. Det handler om materialisme på højt plan, som repræsenteres i form af biler, både, ure, smykker, boliger, fly med mere, men også om  at have det godt. At leve livet bedst muligt, og helst på første klasse hvor det kan lade sig gøre.

Information på flere platforme

Vi leverer den nødvendige information til alle der interesserer sig i større eller mindre grad for tilværelsens finesser, og som har evnen til at drømme og fantasere, deres mind-set, deres livssyn til fælles. Informationerne får man via vores hjemmeside, i magasinet der udkommer seks gange årligt, eller ved de events vi afholder fra tid til anden med vores samarbejdspartnere. Magasinet lægger med godt gammeldags glittet papir op til fordybelse og forsyner læserne med fascinerende og inspirerende artikler om den ypperste luksus fra hele verden, præsenteret i et sublimt visuelt univers. Og hvis magasinet er hjertet med den rolige puls, er hjemmesiden hjernen, hvor beatet er helt anderledes hurtigt. Brugerne får her korte daglige nyheder, der udnytter internettets mulighed for multimedia og interaktion med brugerne. Magasinet og hjemmesiden fungerer tæt forbundet i den perfekte symbiose, hvor magasinet blandt andet er trafikskaber til hjemmesiden, som til gengæld leverer informationer om brugernes præferencer for det redaktionelle indhold i magasinet.

Hvad er en Aficionado

Aficionado er spansk, og betegner en person, som har en intens og til tider overvældende forkærlighed og entusiasme for et produkt, et firma, en aktivitet, en kunstart, en idé eller en trend. I enkelte tilfælde kan disse aficionados være så fascinerede af objektet, at der bliver tale om en besættelse. I Luxury Aficionados handler det, som navnet siger, om en kærlighed til LUKSUS!

Vores mind-set

Vi er pr. definition glade og spilder ikke tiden på flæberi og brok. Den overordnede attitude i Luxury Aficionados er, at vi er ovenpå. Vi bekymrer os ikke om åreforkalkning og mavesår, vi svæver hen over bilkøerne om morgenen og anlægger en positiv livsindstilling til alle samfundsforhold og samtlige af livets facetter. Glasset er så absolut halvt fuldt, og selv om vi som alle andre fra tid til anden må beskæftige os med ubehageligheder, er mottoet, at det nok skal gå, og at der altid er en positiv løsning på ethvert problem. Livet er ikke for de knækkede, og kan man selv vælge, om man vil være vinder eller taber, betragter vi det som dumt at vælge taber-rollen.

Vi starter med at servicere danske aficionados, men har planer om at fortsætte ud over kongerigets grænser ASAP.

Velkommen til Luxury Aficionados - her er det tillladt at drømme og have store armbevægelser!

 

 
266

Læs seneste nummer her: