|
For 38 år siden – i 1972 – indstiftede Veuve Clicquot prisen ”Veuve Clicquot Business Woman Award” i anledning af champagnehusets 200-års jubilæum og for at mindes grundlæggeren, madame Clicquot, én af historiens mest markante erhvervskvinder. Årets danske vinder 2010 blev arkitekt MAA Lene Tranberg fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som fik overrakt prisen i sit eget signaturbyggeri, Skuespilhuset i København.
Arkitekten har ansvaret for budgettetPå spørgsmålet om, hvordan Lene Tranbjerg kombinerer det kreative med det forretningsmæssige, siger hun: ”For mig er det at lede en naturlig følge af en stor faglig passion. Jeg kan ikke skille det forretningsmæssige fra det faglige – det hænger nøje sammen. Vi er jo ikke frie kunstnere, men opererer under faste budgetter og rammer, og det kræver, at man kan tænke strategisk og allerede fra starten har lagt nogle helt klare rammer for opgaven. Men det er arkitekturen, som i sidste ende skal være enestående og vække begejstring. Det er jo vores byggerier, som er stafetterne og det, bygherrer nu også internationalt reagerer på. På den måde er de med til at fortælle omverdenen, hvad vi står for som arkitekter, men det kræver, at hvert nyt projekt både kunstnerisk, teknisk og funktionelt er overbevisende løst – og selvfølgelig til tiden og til budgettet. Man skal tænke på, at alt ansvaret ofte falder tilbage på os som arkitekter i sidste ende, hvis budgettet skrider.” Projekter med flere lag mest interessanteFor at et projekt bliver interessant, skal det helst indeholde flere lag; Af indlevelse og fortolkning af program og forudsætninger. ”Flere lag i opgaven betyder, at der ved opførelsen af en bygning er tænkt lidt længere end bare i glas og mursten. Hvis bygningen for eksempel gør noget ekstra for vores måde at opleve på – at arbejde på – at leve på og samtidig flytter forestillinger om, hvordan man kan arbejde sammen eller øge fællesskabet.Det er dejligt at se, hvordan en bygning kan medvirke til at få kreativiteten til at blomstre og medarbejdere til at trives.
|