Gallery Poulsen slog den 18. juni dørene op til sine nye lokaler i Kødbyen i København, og dermed tog galleriejer Morten Poulsen hul på endnu en spændende periode i sit liv med kunsten som sin levevej. Vi fik en snak med en utraditionel gallerist, som gør tingene på sin helt egen måde uanset tiderne.

Tekst: Christian Friis Johansen Foto: Uffe Kongsted

Man siger jo, at en bankuddannelse kan føre til hvad som helst, men det kan en uddannelse som automekaniker åbenbart også. For galleriejer Morten Poulsen har godt nok et fint svendebrev som automekaniker, endda med udmærkelse, men kom aldrig rigtig i gang med at skrue på bilerne efter endt uddannelse. I dag har han været involveret i kunst siden 2003, er optaget i Dansk Galleri Sammenslutning og er forhåndsudtaget til Art Copenhagen i Forum. Nu er det blevet alvor for Morten Poulsen.

Det startede med en Max Reinhardt

Morten Poulsen fik interessen for kunsten allerede i barndomshjemmet, hvor hans forældre købte meget kunst, og da han som 18-årig fik en litografi af Max Reinhardt, var han solgt og vidste, at han på et tidspunkt ville arbejde med kunst. Der skulle dog gå en del år og en karriere som landbrugsassurandør i Alm. Brand Forsikring, inden han tog springet ind i kunstverdenen for alvor. Morten købte i øvrigt sit første maleri som 30-årig efter at have sparet op til det i længere tid, og det gav det samme kick, som da han fik litografiet, og han begyndte for alvor at tænke over, hvordan han kunne komme i gang med at leve af at sælge kunst.

Et møde med den første kunstner – til en polterabend

I 2003 mødte Morten Poulsen tilfældigt kunstneren Kristian Hornsleth til en polterabend, og hans værker blev de første, Morten udstillede. I første omgang blev det blot til hyggelige udstillinger hjemme i Mortens eget hus i Herning, og ofte endte det i vilde fester. Om det var festerne eller kunsten, der trak, er ikke til at sige den dag i dag, men Morten holdt en ny hver 14. dag og fik også solgt lidt kunst, uden at det dog var værd at skrive hjem om.

Af sted til hovedstaden og nye eventyr

Morten Poulsen syntes, der skulle ske noget, og kunne godt mærke, at han måske skulle have et lidt større og mere købestærkt publikum til sine udstillinger, hvis han skulle kunne leve af det, så han flyttede til København i 2005. Han fortsatte med festerne med kunst i sin lejlighed, som nu var blevet lidt større, og i 2007 blev han klar over, at beslutningen om at flytte til København var rigtig. Ikke mindre end 250 mennesker mødte nu op til hans arrangementer, og det var en hamrende succes, som gav Morten en god idé om, hvilket kundesegment han skulle sigte efter. Jobbet som landbrugsassurandør blev endelig kvittet, og Mortens drøm om at kunne leve af at sælge kunst var nu gået i opfyldelse. Næste store projekt blev ’Four Fridays’, som var en udstillingsrække, der foregik i en stor villa på Strandvejen nord for København fire fredage i træk. Succesen var overvældende med over 1.000 gæster til nogle af arrangementerne, og der blev solgt adskillige værker den første måned. ”Det var helt vildt, og i dag kan man næsten ikke forstå det, når man tænker tilbage på den tid. Folk havde masser af penge, de sad løst, og alle skulle have original kunst derhjemme og på kontoret,” fortæller Morten begejstret. Det var også den tid, hvor Morten fik en kunstner til at male på Ducati-motorcykler. Først Mortens egen og senere otte Ducatier mere og en Lamborghini. Motorcyklerne blev så stor en succes, at Morten forsøgte at bestille yderligere tre specialmodeller til en helt ekstraordinær edition til over en million kr. stykket. Kunderne var der, men Ducati kunne ikke levere cyklerne, så det blev desværre ikke til noget …

De snerpede islandske miss’er

Morten Poulsens partnerskab med Kristian Hornsleth var en spændende periode, med op- og nedture. Morten fortæller blandt andet om en kaotisk tur til Island, hvor Hornsleth selv havde arrangeret en udstilling, som Morten skulle stå for. Problemerne startede allerede ved den islandske told, hvor Morten ikke kunne få lov at indføre malerierne uden at fremvise en faktura på dem. Det havde han af gode grunde ikke, da malerierne ikke var solgt endnu, så han måtte sælge dem proforma til en tilfældig turist i lufthavnen for et symbolsk beløb og så fortolde malerierne. Men problemerne sluttede ikke her. Da Morten havde hængt alle malerierne op på det galleri, hvor de skulle udstilles, ringede ejeren af galleriet for at meddele, at deres aftale var aflyst, og at Morten skulle fjerne malerierne inden for en time. Det viste sig, at Hornsleth på islandsk havde integreret sætningerne ”Islandsk fisse smager bedst”, og ”Alle piger i dette rum er ludere” i alle malerierne, og det var for skrap kost for direktøren på galleriet og alle de islandske skønhedsdronninger. En feberredning fra Mortens side reddede udstillingen, der blev afholdt i en restaurant på den anden side af gaden, men det krævede censur med tape på alle billederne. Og der blev selvfølgelig ikke solgt et eneste billede, men Morten fik set Reykjaviks festlige side samme aften og kom på islandsk tv dagen efter med kraftige tømmermænd …   
Boks: I 2009 blev Morten Poulsen, af månedsmagasinet ARENA, udråbt til at være den tredjemest magtfulde mand i den danske kunstverden.

Nye tider – strategien den samme

Den store succes gav også nogle udfordringer hjemme i lejligheden, og Morten besluttede at flytte sine aktiviteter til et lejemål  ved Frederiksholm Kanal i 2008. Her har galleriet lavet udstillinger med danske og ikke mindst en hel række udenlandske kunstnere, blandt andet med de verdenskendte The Yes Men under klimakonferencen i december. ”De seneste år har der ligesom dannet sig to centrale steder for kunsten i København, Bredgade og Kødbyen, og da der for nylig pludselig var en mulighed for at få et lejemål i Kødbyen, slog jeg til,” fortæller Morten Poulsen. ”Jeg tror på synergien i at ligge blandt nogle af de bedste gallerier i Danmark, og at vi sammen kan bidrage til, at endnu flere får øjnene op for de kunstnere, der er tilknyttet galleriet.” På spørgsmålet, om ikke Morten skulle satse på noget mere tilgængeligt kunst, svarer han: ”Den kunst, jeg sælger, er ofte kunst, man skal have tid til at beslutte sig for. Jeg nægter at skifte spor til dekorationskunst for at få solgt noget. Jeg vælger kunst med hjertet, og min smag og interesse flytter sig hele tiden. Så de udstillinger, jeg laver, viser, hvor min interesse er lige nu, og der er heldigvis masser af mine kunder, der finder det lige så interessant som jeg.” Det er tydeligt, at Morten Poulsen tager kunsten alvorligt og forventer, at hans kunder gør det samme. ”Jeg kan ikke fordrage, når folk siger ’det er da meget pænt’ – så køb dog en plakat i stedet,” fortæller Morten, mens han fægter med armene. Man fornemmer, at det betyder meget for ham, og han tilføjer: ”Jeg vil meget hellere have, at de siger ’det er godt nok grimt, det der’, for så er de ærlige og viser, at de har taget stilling til det, de ser.” ”Man må som gallerist til stadighed spørge sig selv, om den enkelte kunstner vitterlig gør en forskel? Er værkerne nogle, der forstyrrer – og det vel at mærke på en ny, begavet og sansevækkende måde?” Og med den svada slutter samtalen med Morten Poulsen, som nu åbner dørene til nye lokaler i Kødbyen i København. Den første fernisering var med syv spændende, amerikanske samtidskunstnere, med titlen ’The Irascible Assholes: New Paintings From New York’

Gallery Poulsen, Flæsketorvet 24, Kødbyen, 1712 København V, www.gallerypoulsen.com