Af Nina Hald

Scenen er sat en mild forårsdag i Los Angeles i 1908. Vores helt, 12 år gamle Harry Winston, er i fuldt firspring sorgløst på vej ned af gaden. Vejret er mildt, solen titter frem og i rask gadedrengetrav passerer han en marskandisers udstillingsstand på gaden. I vinduet bagved ligger der ret billige og gamle, smykker udstillet side om side med nogle glasstumper. Drengen tager tre hop videre, og standser på bedste tegnefilmsmanér midt i det fjerde. For der var altså lige godt noget i vinduet, der fangede hans blik. Et grønt glimt af et eller andet. Harry går tilbage, og der står han så og trykker sin lille næse flad mod vinduet. For mon det dér ikke er en …?

Harry Winston går hjem med uforurettet sag, men er tilbage næste morgen med sine lommepenge, nogle få dollars, som for ham – og på det tidspunkt – repræsenterer en anseelig sum. Modigt går han ind; triumferende forlader han igen og en karriere er skabt. Den fine farvede glasstump, som Harry Winston fandt på en bakke med genstande til 25 cents stykket, var såmænd en smaragd på over to carat, som han solgte et par dage efter til en af sin fars kunder for det, den virkelig var værd – 800 dollars, en formue for en dreng på det tidspunkt!

Legenden Harry…

Historierne om Harry Winston (1896-1978) er mange, og de kan næsten alle sammen fortælles med bogstavet H: Hvert af H’erne er knyttet til en af de episoder, som er blevet en del af legenden om Harry Winston. Et godt eksempel er ”Harry og Hollywoods heltinder”, for Harry Winston begyndte allerede i 1947 at låne smykker ud til kvindelige filmstjerner (i øvrigt som det første firma – siden har adskillige andre hægtet sig på denne markedsføringsstrategi).

Diamanter i lommerne

Forklaringen på ”Harry og healerstenene” skal findes i det faktum, at Harry Winston altid selv gik rundt med større diamanter i lommerne, så han altid kunne tage dem frem og beundre dem i et ledigt øjeblik. Måske også derfor tillod Lloyd’s of London, Harry Winstons trofaste forsikringsfirma, ikke at Harry Winston blev fotograferet – som en sikkerhedsforanstaltning mod kidnapningsforsøg. ”Harry og højtiden” – Happy Holidays – er historien om Harry Winston, der i 1951 lader sig inspirere af en julekrans dækket af rimfrost – det bliver til den ikoniske julekrans-halskæde, kosmopolitiske elegance i al feminin enkelhed. Derudover fandt Harry Winston altid inspiration i sin have – i hortikulturelle temaer, så som stiliserede bladranker. I 1958 donerede Harry Winston den berømte blå Hope diamant til Smithsonian Institution i Washington.

Elitens elegance

Men når legenden blev for meget for manden selv, kunne han finde på, ifølge sønnen Ronald Winston, at sukke spottende for sig selv: ”Oh, Harry, Harry darling”. Da Harry Winston døde i 1978, overtog hans søn, Ronald Winston, driften af firmaet. Ronald Winston har tilføjet endnu et H til huset, nemlig ure (”horologium” betyder ”ur”). Huset Harry Winston lancerede de første ure i 1989, Signatur-kollektionen, og siden da er det blevet til en del flere. Men diamanter er forblevet den sande fællesnævner for elegance og mode.

I dag er Harry Winston ikke det gigantiske milliardforetagende som nogle af de andre internationale smykkefirmaer er – simpelthen fordi Harry Winston ikke har det sortiment af nøgleringe og pengeklips, som andre firmaer fører. Til gengæld er de gennemsnitlige individuelle smykker i Harry Winstons sortiment langt større end hos andre, og kun eliten har råd til dem. Harry Winston har forenet diamanter med glamour og dristig kreativitet, i smykker, der har excelleret i detaljernes elegance og raffinement.

www.harrywinston.com