Tiffany & Co. blev grundlagt af Charles Lewis Tiffany (1812-1902) og hans ven, John P. Young den 18. september 1837 som Tiffany & Young. Startkapitalen var 1.000 $, som de to lånte af Charles Tiffanys far. Sortimentet bestod til at begynde med af brevpapir, paraplyer og vifter, kinesiske vaser, bronzestatuetter, venetiansk glas og andre småting. Men allerede i 1848 gik de to herrer over til diamantsmykker, heriblandt nogle af de franske kronjuveler, som John Young havde opkøbt i Paris under politiske uroligheder.
Af Nina HaldEj blåt til lystCharles Tiffany introducerer det årlige katalog ”The Blue Book” i 1845, som er en fast tradition i amerikanske hjem den dag i dag. Den specielle blå farve blev som indpakningspapir også introduceret i 1840’erne, og er i dag anerkendt som et varemærke, ”Tiffany Blue” eller bare ”The Blue Box”. Den specielle blå farve er i det et fikspunkt i den kollektive amerikanske bevidsthed i en sådan grad, at det siges at kvinder ”over there” kan få hurtigere hjertebanken bare ved synet af farven! International ekspansionI maj 1853 skifter firmaet navn til det nuværende Tiffany & Co., og siden da er det gået slag i slag. Efterhånden som USA blev mere velstående i løbet af det 19. århundrede, indså Charles Tiffany sit voksende markeds potentiale, og at han kunne øge Tiffany & Co.s prestige på en national skala. I anden halvdel af det 19. århundrede deltager Tiffany & Co. i mange verdensudstillinger, også i Europa, og vinder som regel adskillige priser på hver udstilling. Under Borgerkrigen forsyner Tiffany & Co. nordstaternes hær med materiel – for eksempel kirurgiske instrumenter og sværd. Efter Borgerkrigen står firmaet som indbegrebet af den amerikanske drøm og demokrati: Alt, på nær den gule Tiffany diamant på over 128 carat, er til salg i butikken, og selv præsidenter som Lincoln, Eisenhower og John F. Kennedy har måttet sande, at der er lige vilkår for alle kunder. Tre designereI det 20. århundrede har tre designere dikteret husets æstetik: Jean Schlumberger, Elsa Peretti og Paloma Picasso. Jean Schlumberger (1907-1987) begyndte at arbejde for Tiffany & Co. i 1956, som firmaets første ”navngivne” designer. Hans smykkestil var den vilde og dramatisk flamboyante, glamourøse smykker, der pulserede af farve og energi, med emalje og guld generøst blandet sammen. Mange af Jean Schlumbergers designs var oprindeligt bestillingsarbejder, der blev så populære, at de senere blev masseproduceret. Det var for eksempel de ”guldbroderede” emaljearmbånd, som fru Jacqueline Kennedy gik med. Da hun næsten aldrig blev set uden, fik de tilnavnet ”the Jackie bracelets”, noget, der utvivlsomt ikke lagde en dæmper på salget af dem!
|