•  
James Bonds Rolex på auktion

Trods konkurrence fra mange andre hårdtslående spionfilm falmer respekten for James Bond-filmene aldrig. Det beviser en nylig auktion.


Af Kristian Haagen

Smukke kvinder, eventyrlige biler, onde mennesker, der vil erobre verdensherredømmet, samt gadgets, der både kan skære igennem kæder og åbne lynlåse på kvinders kjoler. Jo, James Bond-universet har alle de elementer, der skal til for at få det til at krible i fingrene på mænd i alle aldre. Det gælder også de ure, som agenten bar om armen siden den første film, ’Dr. No’, fra 1962.

I ’Dr. No’ sad der et reference 6538 Rolex Submariner om Sean Connerys håndled. Det var også et Rolex Submariner, der sad om armen af den hemmelige agent i ti andre James Bond-film, inklusive ’Live and let Die’ fra 1973 med Roger Moore i rollen som 007. Der var dog tale om et reference 5513 Rolex Submariner. Men ikke nok med at modellen var en smule anderledes end den version, der sad om armen af Connery i 1962 – 1973-versionen kunne også mere end vise tiden. Bonds faste gadgetprofessor, Q, havde nemlig udstyret det pågældende ur med både elektromagnet og rundsav. Ved hjælp af disse uundværlige funktioner kunne Bond derved skære igennem både tovværk og kæder, der holdt ham fast. Men han kunne også køre lynlåsen ned på miss Solitaires kjole helt uden at fumle på grund af urets indbyggede magnet.

Dette ur blev tilbudt på Christie’s auktioner den 14. november og indbragte et hammerslag på 219.000 schweiziske franc inklusive købersalær. Vurderingen lød på 200-400.000 schweiziske franc.

Luk

 

rating

 
264
Get Adobe Flash player


Get the Flash Player to see this player.

Læs seneste nummer her: